Den kommunale handleplan for it og digitale teknologier har stærkt fokus på det decentrale arbejde, hvor det digitale skal udfoldes i hverdagen på den enkelte skole og i det enkelte dagtilbud.
Den kommunale handleplan for it og digitale teknologier har stærkt fokus på det decentrale arbejde, hvor det digitale skal udfoldes i hverdagen på den enkelte skole og i det enkelte dagtilbud.
Ledelsen på skoler og dagtilbud skal derfor med udgangspunkt i den overordnede handleplan, lovgivning og egne lokale forhold udarbejde en lokalstrategi med handleplaner for inddragelse og implementering af it og digitale teknologier i hverdagen.
Lokalstrategien udarbejdes i samarbejde med skole- og forældrebestyrelse, hvorefter lokale handleplaner udarbejdes. Disse tænkes ind i virksomhedsplan og kvalitetsrapport og revideres årligt eller efter behov. Lokalstrategi og handleplaner skal placeres på skolens hjemmeside.
Ligesom den kommunale handleplan for it og digitale teknologier skal lokalstrategien og handleplanerne tage udgangspunkt i de tre fokusområder: Digitale kulturer og læringsmiljøer, Digitale kompetencer, Digital kommunikation og tilgængelighed og skal indeholde overvejelser om følgende:
Digitale kulturer og læringsmiljøer
Hvilke roller og ansvar har personalet ift. inddragelse af it og digitale medier, både individuelt men også medlem af et professionelt lærende fællesskab?
Hvordan arbejder I konkret med digitale teknologier, og hvordan inddrages børnene/eleverne i dette arbejde
Hvordan sikrer I en fortsat fremdrift i arbejdet med digitale teknologier?
Digitale kompetencer
Hvordan sikres børnenes digitale parathed og dannelse?
Hvad er nødvendig kompetenceudvikling hos det pædagogiske personale og ledelsen?
Hvad er ressourcepersoners roller, mandat og ansvar (herunder deltagelse i kommunale netværk)?
Digital kommunikation og tilgængelighed
Hvordan sikrer I, at børnene har en god og ansvarlig adfærd med de digitale enheder?
Hvordan sikres de gode digitale overgange fra dagtilbud til indskoling til mellemtrin til udskoling til ungdomsuddannelse?
Hvilket fokus har I på den digitale kommunikation mellem forældre-børn/elev-pædagogisk personale (herunder etiske spilleregler og netetik)?