Kommunikation mellem skole/institution og forældre
Kommunikation mellem skole/institution og forældre
Kommunikation mellem forældre, børn, personale og ledelse bliver løbende kvalificeret og sker i vid udtrækning via de digitale kanaler.
En stor del af kommunikation mellem forældre, børn/elever og skole/daginstitution sker i dag digitalt.
I Skive Kommune anvendes følgende digitale kommunikationskanaler i samarbejdet mellem skole/dagtilbud og hjemmet:
Daycare: Et tjek-in/tjek-ud system og et kommunikationsværktøj mellem dagtilbud og forældre.
SkoleIntra: Kommunikationsplatform mellem skole og hjem (fra august 2019 erstattes SkoleIntra af "Aula"
EasyIQ SkolePortal: I EasyIQ SkolePortal har forældrene adgang til en dynamisk elevplan. Der udvikles i 2017/18 fortsat på at gøre elevplanen i EasyIQ mere overskuelig.
EasyIQ Office365: Med Office365 har folkeskolerne i Skive en pædagogisk webportal med adgang til en lang række af Microsofts funktionaliteter og værktøjer. Løsningen kan tilgås overalt, blot man har adgang til internettet og kan huske sit Uni Login. Alle elever og alt pædagogisk personale i Skive Kommunes folkeskoler har mulighed for at tilgå 5 x Office-pakken-licenser til PC/MAC og derudover 5 x Office-licenser til mobile enheder.
AULA: Aula vil fra 2019 give elever, pædagogisk personale og forældre adgang til informationer fra skolen og dagtilbud. Aula erstatter folkeskolernes brug af SkoleIntra og bliver fremtidens kommunikationskanal i folkeskoler og SFO'er i alle landets kommuner og desuden i dagtilbud i 93 kommuner. Aula kommer i drift i skolerne efter sommerferien 2019 og på dagtilbud fra 2020.